Det Norske Akademis Ordbok

mutter

Likt stavede oppslagsord
mutter 
substantiv
BØYNINGen; mutteren, muttere
UTTALE[mu´t:ər]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra tysk Mutter 'mor'
BETYDNING OG BRUK
1 
muntlig, brukt av mann til eller om hans kone, eller av barn om deres mor
 mor
 | jf. fatter
SITATER
  • et af Kjels besøg hjemme saadan i fortrolighed til fatter og mutter
     (Jonas Lie Samlede Digterverker VIII 332)
  • «Du er en engel, mutter!»
     (Rudolf Muus Nemesis 42 1919)
  • mutter erklærer på forespørsel at det fins pølser og gode greier i matskapet
     (Aksel Sandemose Bakom står hin Onde og hoster så smått 48 1976)
     | fra artikkelen «Tilgi dem ikke, for de vet hva de gjør» (1935)
  • jeg hører til de ungdommene som blir ødelagt, fordi fatter’n og mutter’n min aldri er hjemme
     (Ulf Gleditsch Freske folk på frihjul 10 1958)
  • mutter satte seg og begynte å skjære opp mer brød
     (Ingvar Ambjørnsen Døden på Oslo S 26 1988)
  • muttra sier ingenting på det, hu
     (Kyrre Andreassen Det er her du har venna dine 77 1997)
  • muttern hadde farge i kinnene, hun så godt ut
     (Nikolaj Frobenius Andre steder LBK 2001)
  • jonas facetima med lillebroren og muttern
     (Oliver Lovrenski Da vi var yngre 214 2023)
2 
muntlig, til eller om (eldre) kvinne
SITATER
  • [sekretæren] maatte gaae ind til værtinden med den hilsen, at hvis vi en eneste gang oftere fik saadan [tynn] kjødsuppe, søgte vi et andet spiseqvarteer. Dette svarede ei regning for mutter Werner
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 242)
  • den gamle mutter skal være meget øm for sine børn
     (Nini Roll Anker Huset i Søgaten 35 1923)