Det Norske Akademis Ordbok

mulktere

mulktere 
verb
BØYNINGmulkterte, mulktert, mulktering
UTTALE[multe:´rə], [mulkte:´rə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet av mulkt; jf. latin multare
BETYDNING OG BRUK
ilegge mulkt
; straffe med mulkt
SITATER
  • en for drukkenskab ofte mulktert person
     (Stavanger Aftenblad 27.04.1897/3/1)
  • mulktere unge mennesker for gateuorden
     (Fredrik Viller Gamle Friks diamant 10 1911)
  • en kjemiker avslørte midlet, og [svindleren] Lind blev mulktert
     (Rudolf Muus Dikterliv i gamle Kristiania 43 1932)
  • ulovlig parkering blir omgående mulktert
     (Akershus Amtstidende 15.05.2014/32)
  • overført, spøkefullt
     
    jeg har mulkteret mig paa en hvid, strikket nathue, hvormed jeg har dømt mig selv til at gaa hver 24. september
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VIII 545)
     | ilagt meg selv den straff å anskaffe meg og gå med