Det Norske Akademis Ordbok

motsigelse

motsigelse 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; motsigelsen, motsigelser
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
motsigelsen
ubestemt form flertall
motsigelser
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
verbalsubstantiv til motsi, avledet med suffikset -else
BETYDNING OG BRUK
1 
mest litterært
 det å motsi(es)
; imøtegåelse
; innvending
EKSEMPEL
  • møte motsigelse
SITATER
  • det danske sprog [ble] uden modsigelse fastholdt, som det eneste, en dannet norsk mand anstændigvis kunde betjene sig af
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 264)
  • får han ikke viljen sin, eller ved den minste motsigelse, flammer han opp
     (Kjell Gundersen Emelie, fiskehandlerens datter LBK 1999)
2 
litterært
 selvmotsigelse
EKSEMPEL
  • boken er full av motsigelser
SITATER
  • jeg sigtes for fejghed og for modsigelser i min holdning
     (Henrik Ibsen En folkefiende 99 1882)
  • de gaadefulde modsigelser i tilværelsen
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 432)
  • det ligger alltid en motsigelse i det å skrive romaner
     (Rune Christiansen Intimiteten LBK 2003)
2.1 
filosofi
 det at det samme predikat (samme egenskap) på én gang tillegges og fraskrives subjektet (f.eks.: «en firkantet sirkel»)
2.2 
innbyrdes uoverensstemmelse, misforhold eller uforlikelighet
SITAT
  • modsigelsen mellem evne og higen, mellem vilje og mulighed
     (Henrik Ibsen Catilina 11 1875)
     | fra forordet til annen utgave