Det Norske Akademis Ordbok

misdeder

misdeder 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; misdederen, misdedere
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
misdederen
ubestemt form flertall
misdedere
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[mi`sdedər]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk misdeder, avledet av misdad 'misdåd, udåd', jf. tysk Missetäter 'ugjerningsmann'
BETYDNING OG BRUK
litterært
 ugjerningsmann
; forbryter
SITATER
  • «Disse misdæderes lig kan tjene til føde for ravne og vilde dyr.»
     (Rudolf Muus Olaf Trygvessøns Helteliv 2 92 1899)
  • en misdæder, der dølger sin udaad
     (Bernt Lie Mot Overmagt 210 1907)
  • du mindes vel selv hvor han sørget da denne misdæder [Ole Høiland] døde
     (Nini Roll Anker Huset i Søgaten 77 1923)
  • de vendte sig rasende mod misdæderen
     (H. Wiers-Jenssen Laurentius 154 1923)
  • hele forsamlingen [sprang] op trapperne for at knipe misdæderen
     (Rocambole Pedersen Den forsvundne pølsemaker 71 1919)
  • i Beaver Coulee siver allting ut. Især når misdederen snakker i fylla
     (Aksel Sandemose En sjømann går i land 204 1931)
  • selv ikke fløyelsapplikasjonene på misdederens krave unngår [betrakteren Leonardo]
     (Jens Thiis Leonardo da Vinci 112 1949)
  • en kveld kom han til galgeberget og så på misdederne som var hengt opp
     (Aksel Sandemose Eventyret fra kong Rhascall den syttendes tid om en palmegrønn øy 95 1950)
  • han var en misdeder, en ugjerningsmann og et utskudd
     (Agnar Mykle Lasso rundt fru Luna 256 1954)
  • hvis det ikke var en lykke for misdedere å få ligge lenge på hjulet, da ville enhver skjerpning av henrettelsen være meningsløs
     (Jens Bjørneboe Hertug Hans 62 1972)