Det Norske Akademis Ordbok

menig

menig 
adjektiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLmenig
nøytrum
menig
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[me:`ni]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
dansk form menig, avledet av gammeldansk mēn 'alminnelig, felles', fra middelnedertysk mēne, meine 'alminnelig, felles, sedvanlig'; jf. gemen
BETYDNING OG BRUK
1 
som ikke hører til leder- eller toppsjiktet
; alminnelig
; jevn
EKSEMPLER
  • den menige borger
  • det var stor uro blant de menige i partiet
SITATER
  • ved du ikke, hvad nationen vil sige? Det vil sige folket; det menige folk
     (Henrik Ibsen De unges forbund 158 1874)
  • De stod som høvding for en stortænkt sag, jeg var kun en af døgnbedriftens menige
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 137 1873)
  • Thorvald Stoltenberg ledet også internasjonalt utvalg i partiet, der Jens som menig medlem hevdet AUFs syn på saken
     (Elisabeth Skarsbø Moen Jens Stoltenberg LBK 2002)
UTTRYKK
den menige mann
se menigmann
2 
militærvesen
 som ikke har befalsgrad
EKSEMPLER
  • en menig soldat
  • substantivert
     
    en menig
  • substantivert
     
    befal og menige
SITATER
  • du skal i menig flok, i navnløse rækker stride
     (Arnulf Øverland Brød og vin 119 1924)
  • en befalingsmand og to menige
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 247)
  • han var i tysk uniform, en menig infanterist blant andre fanger
     (Aksel Sandemose Alice Atkinson og hennes elskere 31 1949)
  • så ble han sendt til Norge som menig soldat
     (Marianne Fastvold Feid og pyntet LBK 2003)