meneder
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; menederen, menedere 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
menederen
ubestemt form flertall
menedere
UTTALE[me:`nedər]
BETYDNING OG BRUK
litterært
person som sverger eller har svoret falsk ed
SITATER
-
spioner, smuglere, smugbrændere, meenedere(Henrik Wergeland Samlede Skrifter III,3 638)
-
efter hans religion hed det, at eden var hellig, og at menederen blev fordømt
-
senere fandt han ut at han ogsaa var en meneder og en morder