Det Norske Akademis Ordbok

mausoleum

mausoleum 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLet; mausoleet, mausoleer
genus
nøytrum
ubestemt artikkel
et
bestemt form entall
mausoleet
ubestemt form flertall
mausoleer
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[mæusole:´um]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra latin mausoleum, fra gresk mausoleion, avledet av Mausolos, navn på en konge i Karia (død 353 f.Kr.) hvis hustru lot bygge et praktfullt gravmæle over ham
BETYDNING OG BRUK
monumentalt gravmæle (særlig over en høytstående person)
SITATER
  • graven eller mausoleet – om dette navn ikke er for prægtigt
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VI,2 372)
  • [i Old Calton Burying Ground i Edinburgh så jeg] et cirkelrundt mausoleum i antik stil, bygget over den lærde historiker David Humes grav
     (Andreas Munch Samlede Skrifter V 375)
  • kongegudens mausolé
     (Henrik Ibsen Digte 158 1875)
  • Augusts [dvs. keiser Augustus’] mausoleum, en vældig rundbygning, der ligger inde bag det palazzo, hvor vor skandinaviske forening dengang havde sit lokale
     (Ingvald Undset Fra Akershus til Akropolis 168 1892)
  • det sypressomkransede mausoleet
     (Peter R. Holm Vinden stiger 76 1978)
  • en art gigantiske fortidsminner, templer, ziggurater eller mausoleer
     (Tor Ulven Avløsning 83 1993)
     | jf. ziggurat
  • kongen skal stedes til hvile i en sarkofag i krypten på Akershus slott, slik tradisjonen er
     (Fædrelandsvennen 29.08.2026/6)