Det Norske Akademis Ordbok

malise

malise 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; malisen
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
malisen
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[mali:`sə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
via fransk malice, av latin malitia 'lumskhet, svikefullhet'; jf. malisiøs og malisjøsk
BETYDNING OG BRUK
ondskapsfullhet
; skadefryd
SITATER
  • «I morgen skal vi dog prøve at faa [tiuren], Per; nu ved vi jo, hvor den sidder?» sagte kapteinen med halv dulgt malice i sin mine
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke- og Huldre-Eventyr 83 1879)
  • hvad han om dagen bed i sig af malice og spids kritik, det gav han frit løb
     (H. Wiers-Jenssen Laurentius 115 1923)
  • han træffer stadig alverdens mennesker og beskriver dem med malice og adskillig humor
     (A-magasinet 20.01.1927/4)
  • et utslag av gallisk malice
     (Asta Graah Bolander Renæssancens Florens 49 1927)
  • det attende århundre med dets tørre vidd og malice
     (Lorentz Eckhoff William Shakespeare 192 1939)
  • [forfatteren benyttet] rikelig med malice og senil erotikk
     (Wilhelm Munthe Litterære falsknerier 152 1942)
  • det var ikke tegn til malise i ansiktet hennes
     (Gerd Nyquist Avdøde ønsket ikke blomster 15 1960)
  • ikke med vemod og malise …, men med en sjølsikker fellesskapsfølelse
     (Dag Solstad Roman 1987 211 1987)