luksuriere
verb
MODERAT BOKMÅLluksurierte, luksuriert, luksuriering 
preteritum
luksurierte
perfektum partisipp
luksuriert
verbalsubstantiv
luksuriering
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[luksurie:´rə]
ETYMOLOGI
via tysk luxurieren, fra latin luxuriare 'gro frodig; svulme'
BETYDNING OG BRUK
1
litterært, foreldet
leve i luksus
SITAT
-
[vi] luxuriere som tyrker og jøder inden egne vægge naar alt skal være lige usselt til gaden
2
nå sjelden
være yppig, overdådig
SITATER
-
luxurierende literatur(Henrik Wergeland Samlede Skrifter III,1 429)
-
det vilde være ønskeligt, om der kunde blive anledning – uden at luxuriere – til at ofre noget mere paa papir og tryk(Historisk tidsskrift 1910/6/89)