longitude
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; longituden 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
longituden
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[låŋgity:`də], [låŋgitu:`də]
ETYMOLOGI
innlånt; jf. fransk, engelsk longitude; fra latin longitudo, til longus 'lang'
BETYDNING OG BRUK
geografi, nå sjelden
geografisk lengde
; lengdegrad
| til forskjell fra latitude
SITAT
-
den kyndige … vil see sig istand til at finde alle steders længde (longituden) ligesaa let og med ligesaa megen nöjagtighed og vished, som breden [latituden](Nicolai Henrich Jæger Opdagelse af vor Jordklodes tredie Bevægelse om Magnetpolerne i Syd og Nord, og disses hidtil forborgne Hemmeligheder IV 1825)