Det Norske Akademis Ordbok

lise

lise 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; lisen, liser
genus
maskulinum (femininum)
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
lisen
ubestemt form flertall
liser
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[li:`sə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
substantivering av nedertysk lise (adjektiv) 'stille, sakte'; jf. dansk lise og svensk lisa
BETYDNING OG BRUK
lettelse
; befrielse
EKSEMPEL
  • det var en lise å komme bort fra storbylarmen
SITATER
  • der er ingen lise for denne kval
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker II 105)
  • den, som ikke kan hjælpe sig selv, finder ofte lise i at hjælpe andre
     (Bjørnstjerne Bjørnson Sigurd Slembe 73 1862)
  • hun grep efter lise
     (Hans E. Kinck Sneskavlen brast III 163 1919)
  • det var den eneste lise hun kunde finde at fraadse i hevndrømme
     (Sigrid Undset Kransen 100 1920)
  • [han finner] lise i det kunstneriske uttrykk
     (Lorentz Eckhoff Førerne i vår tids franske litteratur 112 1928)
  • for noen, som for Hjalmar, kom ensformigheten som en lise. For andre, som for Nansen, kom den som et fengsel
     (Ragnar Kvam jr. Den tredje mann 103 1997)