liere
verb
BØYNINGlierte, liert 
preteritum
lierte
perfektum partisipp
liert
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[lie:´rə]
ETYMOLOGI
fra fransk lier 'binde'
BETYDNING OG BRUK
litterært
binde sammen
; forene
UTTRYKK
være liert med
stå i nært, fortrolig forhold til
-
mærkelig, hvor skibsreder Rastings er blet lieret med hr. havnedirektøren
-
jeg bliver mere og mere lieret med fru Rohde