Det Norske Akademis Ordbok

leielse

leielse 
substantiv
Informasjon
BØYNINGen; leielsen, leielser
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
leielsen
ubestemt form flertall
leielser
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[læi`(ə)lsə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
verbalsubstantiv til leies, avledet med suffikset -else
BETYDNING OG BRUK
1 
mest muntlig
 ubehag
; ulyst
SITATER
  • et gufs av leielse for offentlig leven kjølnet hans sinne
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger III 259)
  • [man] tæres af tørst efter at suge alt i sig, længter efter at udspeide nye veier … så drukner det igjen i leielse over det heles værdiløshed
     (Fridtjof Nansen Fram over Polhavet I 468 1897)
     | lede
2 
dialektalt, muntlig
 fortred
; plage
; ubehagelighet
SITATER
  • [Vårherre] var efter ham med modgang og lejelser paa alle optænkelige kanter
     (Amalie Skram Samlede Værker II 50)
  • hun har været mig til en leielse al den tid, hun har været her
     (H. Wiers-Jenssen Krøniker fra den gamle By 134 1916)
2.1 
ubehagelig, plagsom person