københavner
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; københavneren, københavnere 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
københavneren
ubestemt form flertall
københavnere
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[çøb(ə)nha´vnər]
ETYMOLOGI
avledet av stedsnavnet København med suffikset -er
BETYDNING OG BRUK
1
person fra, innbygger av København
SITATER
-
hvad ved københavnerne om vore indre forholde, om vor politik og vore politikere? Intet
-
københavneres dype behov for å hygge seg(Bertrand Besigye Svastikastjernen 101 2004)
-
han kunne til og med plassere dyr i vinduene. Københavnere ville ikke løfte på et øyenbryn ved synet av en utstoppet sau eller geit(Anne B. Ragde Eremittkrepsene LBK 2005)
2
dialektalt, foreldet
råtten østers
SITAT
-
det hændte, at der var «kjøbenhavnere» iblandt