Det Norske Akademis Ordbok

kyle

kyle 
verb
BØYNINGkylte, kylt, kyling
UTTALE[çy:`lə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av uviss opprinnelse
BETYDNING OG BRUK
mest muntlig
 kaste, hive, slenge (voldsomt, uvørent)
SITATER
  • i det samme kylede hun et råddent æble lige i næsen på ham
     (Bjørnstjerne Bjørnsons fortællinger 305)
  • overført
     
    når [doktrinene] kyles os i hodet som moralske højesterets-domme, ja, så hugger jeg til
     (Bjørnstjerne Bjørnson En hanske 105 1883)
  • han kyled pakken bortover gulvet
     (Amalie Skram Samlede Værker II 500)
  • et stormveir, som vilde væltet huset og kjilt Laurentius i femte væg!
     (H. Wiers-Jenssen Laurentius 188 1923)
  • vindkastene truet med at løfte stua og kjyle den bort gjennem natten
     (Johan Bojer Samlede verker IV 104)
  • han stakk henne med kniven, riktig kylt’n midt i magan på a
     (Aksel Sandemose En sjømann går i land 19 1931)
  • han kyler den tynne [papir]bunken i peisen så sot og aske fyker
     (Tom Lotherington Den tredje tjeneren 186 1985)
  • jeg krammer [avisen] sammen til en ball, hardere og hardere, til slutt kyler jeg den i gulvet
     (Bjarte Breiteig Fantomsmerter (2000) LBK)