kvestion
substantiv
BØYNINGen; kvestionen, kvestioner 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
kvestionen
ubestemt form flertall
kvestioner
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[kvestio:´n]
ETYMOLOGI
via tysk Quästion, engelsk og fransk question, fra latin quaestio (genitiv quaestionis)
BETYDNING OG BRUK
foreldet
spørsmål
; problem
SITATER
-
vidnerne … besvarede den 1ste deel af qvæstionen bekræftende(Henrik Wergeland Samlede Skrifter II,5 362)
-
over flere af qvæstionerne [til juridisk embetseksamen] vidste jeg lidet at sige(Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 218)
-
følgelig vil – for at vende tilbage til kvæstionen – det danske sprog kun (virkeligt) «optage» saadanne fremmede elementer, som naturligt lader sig assimilere med det selv