Det Norske Akademis Ordbok

kupert

kupert 
adjektiv
MODERAT BOKMÅLkupert
nøytrum
kupert
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[kupe:´rt]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
perfektum partisipp av kupere
BETYDNING OG BRUK
om landskap
 som er gjennomskåret av dype grøfter, elveleier e.l.
; som har skiftende høydeforhold
; som omfatter flere høydedrag, fjell
SITATER
  • det tildeels meget couperede terrain
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 163)
  • terrænet var kupert med lave, bølgeformede forhøininger
     (Otto Sverdrup Nyt Land II 204 1903)
  • mellem Øieren og Vamma … løper [Glomma] gjennem et sterkt kupert fjell-landskap
     (Ragnvald Bødtker Norsk fløtnings historie II 100 1945)
  • [de] rotet de seg bort et sted i det kuperte terrenget mellom Breisjøen og Alunsjøen
     (Jan Kjærstad Erobreren 108 1996)