Det Norske Akademis Ordbok

kule

Likt stavede oppslagsord
kule 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLkulte / kulet, kult / kulet, kuling
preteritum
kulte / kulet
perfektum partisipp
kult / kulet
verbalsubstantiv
kuling
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ku:`lə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledning av norrønt kul 'kuling, vind', jf. kuling
BETYDNING OG BRUK
om vind, ofte med formelt subjekt
 blåse (friskt)
SITATER
  • nu kuler ret nordvesten
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II 78)
  • haardere kulede vinden
     (H. Schulze Fra Lofoten og Solør 36 1865)
  • da kuler det skarpt, og søen gaaer hvid
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker III 41)
  • det kuler stivt
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 190)
  • udover kvelden kulede det op
     (Otto Sverdrup Nyt Land II 510 1903)
     | blåste det opp med frisk vind (kuling)
  • [det var] begyndt at kule paa mere og mere
     (Amalie Skram Samlede Værker II 108)
     | øke på med vinden (kulingen)
  • [han] fik kulende vejr
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede Digte II 40)