krasse
verb
MODERAT BOKMÅLkrasset, krasset, krassing 
preteritum
krasset
perfektum partisipp
krasset
verbalsubstantiv
krassing
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[kra`s:ə]
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk kratsen, krassen, tysk kratzen
BETYDNING OG BRUK
1
skrape, rive med klør, negler eller noe spisst
; krafse
EKSEMPEL
-
hunden krasset på døren
SITATER
-
[tiuren] bruste med fjærene og kradsed med vingerne
-
[et insekt] krassede ham
-
gaarsdagens hændelser dukket op en for en som sorte fugle, der kradset sit never more utenfor hans rute
-
jf.folk måtte ha ligget i høy og halm, støv og skitt og kratsjet og klort
UTTRYKK
krasse ut
rense (en pipe e.l.) ved å skrape med et spisst redskap
; kare ut
-
Myre skjænked op paany. Krassed ud Nilsens pibe og stopped den igjen(Amalie Skram Samlede Værker II 576)
1.1
overført
streve
; kave
SITAT
-
han [ville] have arbeidet, kravlet og kradset for éngang at kunne naa til hende igjen
1.2
overført
virke pirrende, eggende
SITAT
-
jeg mener at der ved siden av de vegtigere ting … burde være litt lettere gods. Noget som kradset … eller fik folk til at le
2
skrive, tegne raskt og skjødesløst
EKSEMPEL
-
krasse noen figurer på en tavle
SITATER
-
da jeg … paa en reise til Drammen, kom til stationen Gjellebækk, fandt jeg ordet «kunstdommer» meget tørt og spydigt skrevet under mit navn, som jeg ligesom saamange andre narre før og efter mig havde kradset paa vinduet(Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 256)
-
jeg kradser bare op i tanken, jeg, hvad andre må sætte paa papir
-
[lyden av] pennen som krasset