korpulent
adjektiv
MODERAT BOKMÅLkorpulent 
nøytrum
korpulent
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[kårpule´nt]
ETYMOLOGI
fra latin corpulentus 'tykk, fet, overvektig', avledet
av corpus 'legeme, kropp'
BETYDNING OG BRUK
litterært, om person
(svært) tykk
; fet
; velnæret
SITATER
-
[sognepresten] var … bleven en corpulent mand, medens han som student var meget spinkel(Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 88)
-
spøkefullt[romanen er] ganske usedvanlig korpulent
-
korpulente vaskedamer med svulmende barm(Karsten Alnæs Historien om Europa 2 LBK 2004)