Det Norske Akademis Ordbok

kontrabande

kontrabande 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[kåntraba`ndə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
via fransk contrebande, fra spansk contrabanda 'mot befaling'; jf. kontra-
BETYDNING OG BRUK
1 
foreldet
 smugling
EKSEMPEL
  • bli dømt for kontrabande
2 
kollektivt
 varer som det er forbudt å innføre og selge i et land
; smuglergods
 | jf. krigskontrabande
SITAT
  • jeg kjenner mine menn så godt at jeg på det mest bestemte kan avvise enhver påstand om at de skulle drive med kontrabande
     (Jon Michelet Et hopp i døden 45 1989)
3 
kollektivt, overført
 ting som det av en eller annen grunn er forbudt å bruke
SITATER
  • kaffe og tobak havde jo i lang tid været kontrabande for os
     (Otto Sverdrup Nyt Land I 264 1903)
  • ja, gudskelov – i sædelige lande er slige varer [fri kjærlighet] endnu kontrabande!
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 94 1873)