kontenanse
substantiv
MODERAT BOKMÅLen 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[kåntəna´ŋsə]
ETYMOLOGI
fra fransk contenance, verbalsubstantiv til contenir, av latin continere 'omslutte;
holde styr på'; jf. tysk Kontenance
BETYDNING OG BRUK
foreldet
fatning
; selvbeherskelse
; åndsnærværelse
SITATER
-
fornemelig ordonnantser … kunde [lett] brække arme eller been her [i Akersgaten] eller ialfald tabe contenansen
-
[av forferdelse] taber jeg næsten contenancen
-
det [gjaldt] for kaptejnen at holde kontenansen