konsulere
verb
MODERAT BOKMÅLkonsulerte, konsulert, konsulering 
preteritum
konsulerte
perfektum partisipp
konsulert
verbalsubstantiv
konsulering
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[kånsule:´rə]
ETYMOLOGI
fra latin consulere; jf. tysk konsulieren
BETYDNING OG BRUK
litterært
SITATER
-
jeg vil overalt konsulere ham om manuskriptet der skal være færdigt om en uge(Henrik Wergeland Samlede Skrifter V,1 346)
-
han hadde … konsuleret lægen om sit tilfælde av gemyts-syge