Det Norske Akademis Ordbok

konemann

konemann 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
FULL BOKMÅLSNORM
BETYDNING OG BRUK
1 
dialektalt
 mann som har kone
; gift mann
; ektemann
SITATER
  • seks eller tolv konemænd … arbejdet flittig
     (Knut Hamsun Rosa 253 1908)
  • om han er en god konemand saa finder han gjerne veien til kakeboksene og sørger for at indholdet stadig minker
     (Bergens Aftenblad 14.12.1925/12)
  • Lillebil måtte reise uten meg, jeg ville ikke følge med som konemann og barnebarn
     (Tancred Ibsen Tro det eller ei 78 1976)
2 
ektemann som forsørges av eller lever på sin kones penger
SITATER
  • endnu er han bare konemand og eier ingenting selv
     (Ørebladet 24.11.1916/3)
  • [Harry Fett] var for voksen til å være uselvstendig: «Konemand kan man være som gut. Som mand er det utaaleligt.»
     (Kristin B. Aavitsland Harry Fett 190 2014)
     | sitat fra et av Harry Fetts brev
2.1 
kuet ektemann
; tøffelhelt
SITATER
  • Welhaven er formeget konemand
     (Halfdan Kjerulf Av hans efterladte papirer 1831–1847 176)
  • jeg vil ha ret til at bære mig ad, som jeg selv finder passende uden først at spørge hjemme om fruens mening. Overhovedet, saadan en konemand – der er ikke rigtig stof i mig til den slags
     (Jonas Lie Samlede Digterverker VIII 474)