komponere
verb
UTTALE[kompone:´rə]
ETYMOLOGI
via tysk komponieren, fra latin componere 'sette sammen, forme, lage'; av com- (se kon-) og ponere 'sette, stille, plassere'
BETYDNING OG BRUK
1
skape musikk
EKSEMPLER
-
komponere en symfoni
-
komponere kormusikk, popmusikk
SITATER
-
han havde … nylig hos mig componeret det samme digt [Uhlands «An Sie»]| laget melodi og akkompagnement til
-
han skrev og komponerte selv musik
-
han skriver for aviser og tidsskrifter, er lektor, pluss at han komponerer!
-
[Brahms] tilstrebet å komponere i folketonens ånd(Dag Østerberg Brahms LBK 2003)
2
bygge opp (kunstverk, tekst e.l.) så det dannes en helhet
EKSEMPLER
-
en stramt komponert fortelling
-
boken er ujevn og løst komponert
-
et perfekt komponert bilde, maleri, fotografi
SITATER
-
længe pønsede jeg paa dette brev [for å fortelle om forlovelsen] og componerede det flere gange, inden jeg fik det som jeg vilde havde det(Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 101)
-
maleren … komponerer et murmaleri som oppføres på en murvegg(Cecilie Høigård Gategallerier LBK 2002)
3
sette sammen deler til en helhet
; lage (noe nytt)
EKSEMPEL
-
komponere nye matretter
SITATER
-
Alix i Paris har komponert dette pompøse kostyme(Aftenposten 1934/464/4/6–7)
-
en iskold cocktail … komponert av den guddommelige Gösta(A-magasinet 16.06.1934/15)| fra artikkelen «Sandwich à la Gösta Ekman»
-
vi gikk i gang med å komponere et svar på Henriks brev(Elin Brodin og Henning Hagerup De dødes språk LBK 2001)
-
hun pekte ut på klessnoren; hadde han sett hvor vakkert hun hadde komponert den?(Anne B. Ragde Fosterstilling LBK 2003)
-
han skal komponere noe de kan ha som tilbehør til grillmaten(Aksel Selmer Bedringens vei LBK 2010)