Det Norske Akademis Ordbok

kompendium

kompendium 
substantiv
BØYNINGet; kompendiet, kompendier
UTTALE[kompe´ndium]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra latin compendium 'besparelse, avkortelse'
BETYDNING OG BRUK
sammendrag
; kortfattet, konsentrert lærebok, fremstilling av et fag, emne
; håndbok
SITATER
  • over historien havde [overlæreren] dicteret et compendium
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 77)
  • Arne Garborg Den ny-norske Sprog- og Nationalitetsbevægelse 104 1877
  • et helt kompendium av den barokke bygge- og symbolfilosofi
     (Elsbeth Wessel Wien 134 1999)
  • en gang ringte en kjenning fra Tveita og spurte om politiet savnet et kompendium om åstedstaktikk
     (Kjetil Stensvik Østli Politi og røver LBK 2009)