kolibri
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; kolibrien, kolibrier 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
kolibrien
ubestemt form flertall
kolibrier
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[koli:´bri]
ETYMOLOGI
via spansk colibri, fra et karibisk språk
BETYDNING OG BRUK
zoologi
fugl i kolibrifamilien
SITAT
-
hendes underlige glædeshvin, der blandet sig med kolibriernes stilfærdige sang