knups
substantiv
BØYNINGet; knupset, knups 
genus
nøytrum
ubestemt artikkel
et
bestemt form entall
knupset
ubestemt form flertall
knups
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[knups]
ETYMOLOGI
jf. dansk knubs
BETYDNING OG BRUK
1
puff, støt (gitt i trengsel eller som avstraffelse)
SITATER
-
hun holdt sig tæt ved rendestenen, der fik hun bedst gaa i fred for stød og knubs(Amalie Skram Samlede Værker II 19)
-
det var som betændte saar i hans hode fik knubs, saa han hoppet av smerte(Johan Bojer Samlede verker III 170)
2
vondord
; irettesettelse
SITATER
-
de knubs og skjænd, jeg stadig fik på skolen
-
[avisen har gitt partilederen] kraftige knubs for hans ivrige optræden til fordel for jerntold(Morgenbladet 1927/174/4/1)
-
episoden fant sted ikke uten en smule knups(Dagens Næringsliv 07.01.1989/18)