Det Norske Akademis Ordbok

knuge

knuge 
verb
BØYNINGknuget, knuget, knuging
UTTALE[knu:`gə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt knoka 'slå med knokene, denge'; jf. middelhøytysk knochen, gammelengelsk cnocian 'banke', engelsk knock
BETYDNING OG BRUK
1 
klemme hardt
1.1 
knytte (hendene) kraftig (i fortvilelse, raseri)
SITATER
  • [hun] knuger sine hænder
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 194 1886)
  • [hun] knuget hendene nede i forklelomma
     (Anne B. Ragde Berlinerpoplene LBK 2004)
1.2 
klemme hardt med én eller begge hender
SITATER
  • hun greb og knuged sin mands haand tværs over den lilles seng
     (Amalie Skram Samlede Værker II 510)
  • hun knuket puten og stønnet
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger III 151)
  • længe har du siddet taus, knuget mine hænder
     (Sigbjørn Obstfelder Skrifter I 19 1917)
1.3 
holde hardt fast i
; presse kraftig (i hånden)
SITATER
  • bispen knuger brevet i hænderne
     (Henrik Ibsen Kongs-Emnerne 90 1872)
  • han knuger kaffeglasset men mister en teskje i gulvet
     (Tom Lotherington Den tredje tjeneren LBK 1985)
  • de knuger hvert sitt glass vin i hånden
     (Maja Lunde Blå 342 2017)
  • jeg knuger mobilen mellom hendene. Abbas har ikke svart på meldingen jeg sendte
     (Iben Akerlie Sommeren alt skjedde 128 2022)
1.4 
refleksivt
 
knuge seg
 om hånd
 knytte seg hardt
SITAT
1.5 
holde hardt og fast inntil seg
; omfavne, klemme kraftig
SITATER
  • da hun aapnet, blev hun grepet og knuget og kysset av en mand, som stod ute i loftsgangens mørke
     (Sigrid Undset Jenny 173–174 1911)
  • hun slår beina om ham og knuger ham mot seg med forbløffende lårmuskler
     (Tom Lotherington Den tredje tjeneren LBK 1985)
  • [mamma] knuger meg inntil seg. «Elsklingen min», hvisker hun
     (Iben Akerlie Sommeren alt skjedde 164 2022)
2 
trykke
2.1 
trykke, presse (hånden) kraftig (mot, noe)
SITATER
  • han kjendte en skjælven i sin krop og knuget sin haand mot hjertet
     (Kristian Elster d.y. Av Skyggernes Slegt 64 1919)
  • han knuket hændene over stolryggen
     (Johan Falkberget Fimbulvinter 68 1919)
2.2 
trykke, presse kraftig (inn mot noe)
SITATER
  • hun knugede hovedpuden ind til sit varme bryst i nætter fattige paa søvn
     (Alexander L. Kielland Fortuna 143 1884)
  • han knuger sig til barnets seng
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 94)
  • [hun] knuget sig ind til ham
     (Kristian Elster d.y. Av Skyggernes Slegt 135 1919)
  • presten … knuget ansiktet inn mot det våte håret [hennes]
     (Vibeke Løkkeberg Purpur LBK 2002)
2.3 
overført
 klemme
; trykke (ned)
; presse
SITATER
  • alt knuges sammen mellem disse vægge
     (Henrik Ibsen Catilina 28 1875)
  • å, hvor knuged han mig ikke iknæ igår med sine hovmodige ord
     (Henrik Ibsen Samfundets støtter 170 1877)
     | ydmyket
  • [loft og vegger ville] knuge mig. Klemme mig flad som en flue –
     (Henrik Ibsen John Gabriel Borkman 229 1896)
  • her er ingen – bare selve livet, knuget mellom himmel og hav og jord
     (Terje Stigen Ved foten av kunnskapens tre LBK 1986)
2.4 
foreldet, sjelden uten objekt, med adverbet sammen
 trykkes
; knuses
SITAT
2.5 
overført
 holde hardt (på)
SITATER
  • en kvinne som sitter med sammenknepne lår og knuger på hemmeligheter som alle andre har avslørt forlengst
     (Knut Faldbakken Alt hva hjertet begjærer LBK 1999)
  • det var umulig å vite hvilken versjon av sannheten hun gikk rundt og knuget på
     (Hilde Hagerup Lysthuset LBK 2005)
3 
overført, om følelse, særlig av angst, nag, skam, eller om noe som skaper slik følelse
 ligge sterkt trykkende, engstende over
SITATER
  • mit bryst snart knuges, snart igjen fast sprænges
     (Andreas Munch Sorg og trøst 9 1856)
  • dette har knuget mig nu i over et helt aar
     (Jonas Lie Faste Forland 95 1899)
  • bygge skamstøtter, der kan knuge ham
     (Henrik Ibsen Samlede verker II 210)
     | jf. skamstøtte
  • en vanmaktfølelse knuger de karer, som ror
     (Johan Bojer Samlede verker IV 149)
  • hvad var det som hadde lagt sig over ham og knuket og trykket ham igaar?
     (Oskar Braaten Bams 252 1921)
  • Severin følte sig knuget af forventningsfuld angst
     (Amalie Skram Samlede Værker II 435)
  • jeg har følt mig pint og knuget
     (Henrik Ibsen De unges forbund 40 1874)
3.1 
i adjektivisk eller adverbielt presens partisipp
 
knugende
 sterkt trykkende
; engstende
SITATER
  • en knugende følelse, der snørede hans hals sammen
     (Kristian Elster Samlede Skrifter II 260)
  • en dunkel knugende angst hvilte over dem, som sad igjen efter ham
     (Jonas Lie Gaa paa! 22 1882)
  • en knugende skyld lå og tynged på mig
     (Henrik Ibsen Bygmester Solness 97 1892)
  • nevrastenikerens opprevne sinn og knugende ensomhetsfølelse
     (Erna Holmboe Bang Det hendte i Paris 124 1951)
  • [mørket ble] dypere og dagene knappe og knugende triste
     (Bernt Lie Mot Overmagt 168 1907)
  • her er saa knugende, tærende trangt
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede Digte I 41)
  • det blev underlig knugende stille herinde
     (Hans E. Kinck Sneskavlen brast III 135 1919)
  • det verste [var] den knugende tausheten
     (Stig Aasvik Lofotveggen 150 2017)