Det Norske Akademis Ordbok

klunk

klunk 
substantiv
BØYNINGen; klunken, klunker
UTTALE[kloŋk]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
til klunke
BETYDNING OG BRUK
1 
om fugl, især tiur
 (en fugls) klunking
SITATER
1.1 
overført
 lyd (fra strupen, svelget) som minner om en fugls klunking, klukking
SITATER
2 
klunkende lyd (av vann i støtvis bevegelse)
SITATER
  • bækkens klunk under isen kommer i dunkle slag
     (Alexander L. Kielland Sne 2 1886)
  • hun kastet en liten sten ut i vandet, og den sank med et litet klunk
     (Peter Egge Lænken 46 1908)
  • [han] hørte klunket av vannet i porten
     (Gabriel Scott Alkejægeren 213 1933)
3 
det å småspille
; klunking (på instrument)
EKSEMPEL
  • hun tok en klunk på pianoet
SITAT
  • du skulde hørt hans halling, med klunk og korte strøg
     (Jørgen Moe Samlede Skrifter I 99)
3.1 
(enkelt)lyd som frembringes når man småspiller
SITATER
  • [han] slog et par klunk over strængene
     (Peter Egge Trøndere 158 1898)
  • poetisk
     
    klunk av gyldne strenge
     (Nils Collett Vogt Digte i utvalg 124 1919)
     | av dikterens lyre
  • de klunkene jeg får til på violinen, kan man ikke kalle «å spille»
     (Jens Bjørneboe Haiene 123 1974)
4 
slurk (især av brennevin)
SITATER
  • en klunk af flasken
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 177)
  • så kommer flaska på omgang, og en efter en … tar sig en klunk
     (Johan Bojer Folk ved sjøen 136 1929)
  • en gjestfri klunk «heimert» i [kaffen]
     (Morten Jørgensen Sennepslegionen 161 1987)
  • [han] åpner sølvlerka og skyller ned en klunk calvados
     (Espen Haavardsholm Italienerinnen 199 1998)
4.1 
dialektalt
 hjemmelaget brennevin
; hjemmebrent
SITAT
  • han rekker meg klunken, og jeg tar en slurk til. Det brenner godt i halsen
     (Ingeborg Arvola Kniven i ilden 283 2022)