klipe
verb
MODERAT BOKMÅLklep, klepet, kliping 
preteritum
klep
perfektum partisipp
klepet
verbalsubstantiv
kliping
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[kli:`pə]
BETYDNING OG BRUK
dialektalt
klype
; klemme
SITATER
-
[Thorbjørn måtte] klappe katten, som han havde klepet
-
konen gråt uden at vide bestemt hvorfor, men sønnen kunde ikke klipe en tåre| klemme ut, få frem en tåre