Det Norske Akademis Ordbok

kirsebær

kirsebær 
substantiv
UTTALE[çi´rsəbær]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk kerseber, til latin cerasus, fra gresk kerasos, kerasea 'kirsebærtre'
BETYDNING OG BRUK
1 
botanikk
 fellesbetegnelse for flere trearter i slekten Prunus i rosefamilien
2 
botanikk, hagebruk
 stenfrukt av disse trærne, især av de dyrkede surkirsebær og søtkirsebær
 | jf. morell
SITAT
  • [hun] bøyer en grein og plukker en neve kirsebær
     (Bjørn Rongen Klart for tog 39 1958)
UTTRYKK
(man skal ikke) spise kirsebær med de store
(man skal ikke) innlate seg med sine overmenn
  • naar Wolfgang talte om [fyrst] Karl Augusts elskværdighed, svarede den gamle tørt, at han havde gjort nar af ham, og at man aldrig burde spise kirsebær med de store
     (Clara Tschudi Goethes Moder 86 1916)
  • jf.
     
    aa nei far, kom ikke her og spis kirsebær med et voxent menneske
     (Vilhelm Krag Baldevin 170 1925)
  • det er risikabelt at spise kirsebær med de store
     (Alma Fahlstrøm To norske skuespilleres liv 181 1927)
  • å spille i landsdelsserien var å skulle spise kirsebær med de store
     (Dag Solstad Roman 1987 50 1987)