kirkefred
substantiv
MODERAT BOKMÅLen 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
av norrønt kirkjufriðr
BETYDNING OG BRUK
1
en kirkes fredhellighet, ukrenkelighet og asylrett
SITATER
-
Håkon bryder kirkefreden, når det gælder vårbælgerne
-
bruddet paa kirkefreden
-
jeg skal ha krenket kirkefreden
2
fred, ro (som) i en kirke
| jf. kirkestillhet
SITATER
-
kirkefred og skovstilhed trætter mig
-
ironisk[det] hersket en næsten højtidelig kirkefred i dette benaadede samfund