Det Norske Akademis Ordbok

kipen

kipen 
adjektiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLkipent, kipne
nøytrum
kipent
flertall
kipne
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[çi:`p(ə)n]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av dialektalt kipe 'hoppe, vimse'
BETYDNING OG BRUK
mest dialektalt
 full av lystig, munter uro
; kåt
SITATER
  • det kipne ungdomsmods overmaal af dandseglæde
     (Nicolai Ramm Østgaard En Fjeldbygd 205 1852)
  • [den] kipne, hvide kavalleri-hoppe
     (Hans E. Kinck Hugormen 10 1898)
  • hendes latter skingret og brast i kipne hvin
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger III 147)
  • det knirker længe under de kipne fodsaaler
     (Hans E. Kinck Vaarnætter 264 1901)
  • [han var] kipen som en ungdom
     (Jacob B. Bull Folkelivsbilleder II 301 1904)
  • haa, hver kjærring, her sitter, er kaat og kipen
     (Hans E. Kinck Driftekaren 74 1908)
  • dere var kipne og kåte, dere, og tenkte ikke på den krypen dere drog hit i elendigheta
     (Oskar Braaten Ungen (1926) 139)
UTTRYKK
kipen på
lysten (på)
  • islendingene er ikke så kipne på hetvinen
     (Folket 1922/96/1/3–4)