kehraus
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; kehrausen, kehrauser 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
kehrausen
ubestemt form flertall
kehrauser
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ke:´ræus]
ETYMOLOGI
fra tysk Kehraus, til auskehren 'feie ut'
BETYDNING OG BRUK
om eldre forhold
hurtig dans, især siste dans i brylluper og på ball
SITATER
-
er det nu tid at staa og tælle paa knapperne, naar jeg selv skal føre kehrausen op!
-
saa fulgte fandango, kvadrille, bøhmervals med klappen i hænderne, engelskdans, varsovienne og kehraus
-
et vanvittig kehraus(A-magasinet 10.03.1927/14)