kalumniere
verb
UTTALE[kalumnie:´rə]
ETYMOLOGI
fra latin calumniari 'krangle; fremføre falsk anklage mot (noen)'; jf. fransk calomnier
BETYDNING OG BRUK
litterært
ærekrenke
; bakvaske
SITAT
-
jeg imputeredes en slags fabrikation af kalumnierende opsatser(Henrik Wergeland Samlede Skrifter III,3 501)