Det Norske Akademis Ordbok

jette

Likt stavede oppslagsord
jette 
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; jetten, jetter
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
jetten
ubestemt form flertall
jetter
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[je`t:ə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
dansk form jætte, av gammeldansk iotun, iatun, tilsvarer norrønt jǫtunn; se jotun
BETYDNING OG BRUK
1 
kjempemessig og kjempesterkt overnaturlig vesen som ifølge folketro (med opphav i nordisk mytologi) holdt til i berg og lå i krig med mennesker og guder
SITATER
  • jetters stamme
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker III 95)
  • her har vist jætter til dværgenes skræk leveret et slag med hverandre!
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 124)
  • en slig skruing er unegtelig et vældigt skuespil. Man føler sig som man stod ansigt til ansigt med jætter
     (Fridtjof Nansen Fram over Polhavet I 214 1897)
  • Wergeland sled ufortrødent som en jætte af en rydningsmand og brød op land til aker og til eng for sit folk
     (Nils Kjær Samlede Skrifter III 78)
1.1 
overført
 noe stort og ruvende
SITATER
  • med trefold skumring mod den korte dag, staaer Norges klippe mellem vrede jetter
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker I 153)
     | veldige naturelementer
  • Akershuus, den gamle jette
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 59)
  • mellem toppene av disse jettene [dvs. vulkanene] er det en avstann av 87 kilometer
     (Fridtjof Nansen Gjennem Armenia 86 1927)
2 
overført
 usedvanlig stort, sterkt menneske
; kjempe
SITAT
  • [han] møtte støtet før jetten fikk drev i sparket
     (Aksel Sandemose En sjømann går i land 243 1931)
     | hingsten