Det Norske Akademis Ordbok

jafse

jafse 
verb
BØYNINGjafset, jafset, jafsing
UTTALE[ja`fsə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
trolig lydord
BETYDNING OG BRUK
ta i en jafs
; spise, sluke i jafser
SITATER
  • han [lot] hundene sine komme op i fanget sit og jafse med av maten, mens folk spiste
     (Sigrid Undset Husfrue 29 1921)
  • han trev efter en næve kaffebønner i lommen og jafset i sig
     (Hans E. Kinck Kirken brænder 68 1917)
  • [ungen] jafset likegodt efter kindet mit som efter brystet
     (Sigrid Undset Jenny 349 1911)
     | snappet etter med et jafs
  • han [kommer] inn i en stim av dollarhaier som nok skal vite å jafse i seg dette gudsordet fra landet
     (Sigurd Evensmo Trollspeilet 90 1955)
  • overført
     
    han jafset til seg sin middelskoleeksamen og artium på rekordtid
     (Inger Hagerup Hva skal du her nede? 47 1966)