ivrer
substantiv
BØYNINGen; ivreren, ivrere 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
ivreren
ubestemt form flertall
ivrere
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[i:`vrər]
BETYDNING OG BRUK
sjelden
ivrig person
; person som ivrer for eller mot noe
SITATER
-
naar blot en ivrer seer de trende farver [i det norske flagg] … da har han strax en overjordisk gysning
-
for den rette ivrer, der drager ud med den sikre forhaabning om at erobre et ægte stykke [antikvitet] gives der ikke regn eller ondt veir