inkaminere
verb
BØYNINGinkaminerte, inkaminert, inkaminering 
preteritum
inkaminerte
perfektum partisipp
inkaminert
verbalsubstantiv
inkaminering
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[inkamine:´rə]
ETYMOLOGI
fra italiensk incaminare 'sette igang'
BETYDNING OG BRUK
jus
føre (en sak) for retten
SITATER
-
da jeg andengang var i Riisøer, var det … for at incaminere sagen med [skipsfører] Simonsen(Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 371)
-
ved et thing i Colbjørnsvig … incaminerede [sakføreren] en stævning til skilsmissedoms erhvervelse for en kone, hvis mand som matros var deserteret(Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 401)
-
en ny lønssak er i dine dage inkaminert mot staten(Dagsposten 1931/173/1/5)
-
saken skal inkamineres idag(Knut Hamsuns brev V 51)