Det Norske Akademis Ordbok

håndverker

håndverker 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; håndverkeren, håndverkere
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
håndverkeren
ubestemt form flertall
håndverkere
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[hå`nværkər], [hå`ntværkər]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
etter tysk Handwerker; jf. håndverk og suffikset -er
BETYDNING OG BRUK
1 
person som har et håndverk til yrke (enten som mester eller som svenn)
SITATER
  • forskjellige haandværkere, især blikkenslagere og snedkere
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter IV,3 106)
  • Jørgen vilde blive en ypperlig haandværker eller endog mekanikus
     (Jonas Lie Samlede Digterverker V 258)
  • gøre en af prinsene til håndværker
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker IV 309)
  • til byggingen [av steinkirken] trengtes det kyndige håndverkere som steinhoggere, kalkslagere og murere
     (Margit Harsson Stein LBK 2000)
1.1 
sjømilitærvesen, om eldre forhold
 | jf. våpenhåndverker
2 
person som (i åndsarbeid, kunst) bare eller især viser teknisk, ytre (formell) ferdighet