Det Norske Akademis Ordbok

hytte

Likt stavede oppslagsord
hytte 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLhyttet, hyttet, hytting
preteritum
hyttet
perfektum partisipp
hyttet
verbalsubstantiv
hytting
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[hy`t:ə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
trolig til hote, formen påvirket av interjeksjonen hytt
BETYDNING OG BRUK
gjøre en eller flere truende eller advarende bevegelser (særlig med knyttet hånd)
; true (med knyttet hånd e.l.)
SITATER
  • tause hyttede jægerne ad mig
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VIII 608)
  • Knut svarede blot med at hyte mod den kant, hvor aagerkarlens huus laa, ledsagende sin armbevægelse med et udtryksfuldt «Hu! Hu!»
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VII 78)
  • hun havde hyttet til dem, før hun atter svinget ivei over salsgulvet
     (Ragnhild Jølsen Samlede skrifter II 23)
  • [han] hytted med næven mod Krumholt
     (Ragnhild Jølsen Samlede skrifter II 156)
  • han lot sig ikke hytte væk med kjæp og lime, han!
     (Peter Egge Hansine Solstad 12 1925)
  • hyttet de stavene mot dem?
     (Arild Kolstad Ruth 97 1972)
  • [han] triver ildtanga i peisen og hytter med den
     (Tom Lotherington Den tredje tjeneren 212 1985)
  • han hyttet mot henne med en pekefinger som enhver helvetespredikant kunne misunne ham
     (Herbjørg Wassmo Karnas arv LBK 1997)
  • en grønnmalt båt viker i siste lita og krysser like aktenfor hekken på Tomar. De tre solbrune, hvitkledde seilerne hytter med nevene
     (Jon Michelet Skogsmatrosen 329 2012)