hornpfeife
substantiv
BØYNINGen; hornpfeifen, hornpfeifer 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
hornpfeifen
ubestemt form flertall
hornpfeifer
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[hå´rnpfaifə]
ETYMOLOGI
fra tysk Hornpfeife, grunnbetydning 'treblåseinstrument med munnstykke
og lydtrakt av horn'; samme ord som hornpipe
BETYDNING OG BRUK
engelsk matrosdans i to- eller tredelt takt
; hornpipe
SITAT
-
en uendelig række engelskdandse og feiere, endvidere molinask, hornpfeife, figaro, kort allehaande dandse, der ikke tillade nogen ordentlig samtale med damen