Det Norske Akademis Ordbok

hofferdig

hofferdig 
adjektiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLhofferdig
nøytrum
hofferdig
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[håfæ´r-di]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
etter middelnedertysk hoverdich, til hofferde; folkeetymologisk knyttet til -ferdig
BETYDNING OG BRUK
litterært
 hovmodig
; overmodig
; stolt
; hoven
SITATER
  • det går an at være – ænog en meget rig mands datter, og dog at føre et mindre hoffærdigt og forfængeligt væsen
     (Bjørnstjerne Bjørnson En fallit 18 1874)
  • hist og her kneiste en borg mod himlen med stolte mure og hoffærdige spir
     (Vilhelm Krag Isaac Seehuusen 158 1900)
  • hun satte haken hoffærdig frem, da hun gled forbi ham
     (Hans E. Kinck Livsaanderne 189 1906)
  • Isak [begynte] at spekulere paa mange hoffærdige ting
     (Knut Hamsun Markens Grøde I 132 1917)
     | dristige, formastelige planer
  • [storfolkene] er late og hoffærdige
     (Sigrid Undset Kransen 64 1920)
  • det sleske fruentimmer var altsaa hoffærdig
     (Øvre Richter Frich Journalisten og filmstjernen 149 1929)
  • måtte ikke stå og være hovferdig framfor voksent folk, sa de
     (Magnhild Haalke Karenanna Velde 164 1946)
  • han har formodentlig vært for hofferdig i anlegget
     (Einar Rose Ingen rose uten torner 76 1954)
  • er du så hofferdig at du tror du skal få språk på papir til å gi fra seg like stor følsomhet som Segovias fingertupper?
     (Tove Nilsen Lystreise LBK 1995)