hir
substantiv
BØYNINGen; hiren 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
hiren
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[hi:r]
ETYMOLOGI
muligens samme ord som hir, i så fall med uklar betydningsutvikling
BETYDNING OG BRUK
dialektalt
gildhet
; stas
SITATER
-
der var hir med at høre til paa Tyskebryggen(Amalie Skram Samlede Værker II 211)
-
nu blev det til jævn hverdag og liden hir altsammen
-
det [passet] ham ikke at vise sig for ofte for den gemene offentlighed, det kunde jussom ta hiren af ham