hesitere
verb
MODERAT BOKMÅLhesiterte, hesitert, hesitering 
preteritum
hesiterte
perfektum partisipp
hesitert
verbalsubstantiv
hesitering
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[hesite:´rə]
ETYMOLOGI
via fransk hésiter, av latin haesitare, avledet
av haerere 'henge fast'
BETYDNING OG BRUK
foreldet
nøle
SITATER
-
at gjøre omstændigheder [dvs. ikke sette seg på kongens anmodning] vilde have været klodset, og jeg havde for megen verdenstone til et eneste øieblik at hæsitere(Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 301)
-
Helene er lidt – lidt – hesiterende eller bange, naar hun tænker paa at synge dine sange(Halfdan Kjerulf Av hans efterladte papirer 1847–1868 220)