Det Norske Akademis Ordbok

herregud

herregud 
interjeksjon
UTTALE[hærəgu:´d]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av Herre Gud
BETYDNING OG BRUK
1 
i utbrudd for glede, bevegethet e.l.
SITATER
  • herregud, hvor godt hun sover
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 117)
  • jeg syntes, jeg måtte op til dig på salen. Herregud, – den salen, du!
     (Henrik Ibsen John Gabriel Borkman 215 1896)
2 
muntlig, brukt i utrop for å uttrykke overraskelse, fortvilelse, oppgitthet e.l.
SITATER
  • Herregud! Er De den Conrad Schwach, der var saa vakker som barn!
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 19)
  • herre gud, hvad skal jeg arme mand gøre?
     (Henrik Ibsen Fruen fra havet 146 1888)
  • [ingen duft] er saa deilig som duften af en saadan kjødgryde. Herregud, vi havde ikke saa mange glæder deroppe
     (Otto Sverdrup Nyt Land I 283 1903)
  • hun sang ogsaa flittig salmer, men Herregud for sang, hun var en klokke uten kolv
     (Knut Hamsun Markens Grøde I 89 1917)
  • at du kysset mig? Herregud, det var da vel ikke så farlig
     (Helge Krog Blåpapiret 52 1928)
  • du må melde fra til politiet. Herregud, du skjønner vel det nå!
     (Lars Saabye Christensen Blodets bånd 95 1985)
  • å herregud, tror du jeg er idiot?
     (Kjell Askildsen Et stort øde landskap 28 1991)