hensynken
substantiv
BØYNINGen 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
foreldet verbalsubstantiv til hensynke
BETYDNING OG BRUK
litterært, foreldet
det å synke hen (i tanker, bønn)
SITATER
-
i min underlige hensynken i mig selv, deels ogsaa min kortsynthed, bliver den ydre omgivelse mig ofte indtil det utrolige fremmed
-
helligt, helligt, renselse, hensynken, andagt, – men i en lysning og frihed, som ingen kirke ejer