henpekning
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; henpekningen, henpekninger 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
henpekningen
ubestemt form flertall
henpekninger
FULL BOKMÅLSNORM
BETYDNING OG BRUK
litterært, sjelden
henvisning
; påpekning
SITATER
-
man tog til takke med [prestens] maadelige prækener, hvori han stundom tillod sig meget forstaaelige og upassende henpegninger paa reent private, ham reent uvedkommende forhold(Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 320)
-
henpegningen paa Norges kræfter til at drive en fordeelagtig handel og skibsfart(Henrik Wergeland Samlede Skrifter IV,5 101)