Det Norske Akademis Ordbok

harme

Likt stavede oppslagsord
harme 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; harmen
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
harmen
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ha`rmə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet av harm
BETYDNING OG BRUK
vrede
; forbitrelse
; indignasjon
EKSEMPEL
  • rettferdig harme
SITATER
  • glem aldri hvordan du vakte Herren din Guds harme i ørkenen
     (5 Mos 9,7)
  • avindsmands [blikk], O der er varme; thi det optænder dog min harme
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I,1 108)
  • I vil mindes den fremmede ridder uden had og uden harme i sjælen
     (Henrik Ibsen Fru Inger til Østråt 90 1874)
  • den harme, De føler, den gør isandhed Deres hjerte ære
     (Henrik Ibsen De unges forbund 19 1874)
  • der var mere av kold ringeagt end av harme eller skinsyke i Simon Darres øine
     (Sigrid Undset Kransen 225 1920)
  • stemmen hans dirret av undertrykt harme
     (Christopher Friis-Baastad Grøndahl og Arne Svingen Dårekisten LBK 2011)
UTTRYKK
berettiget harme
jus
 harme forårsaket av krenkelse eller provokasjon (som har resultert i straffbar handling)
  • retten mente det ikke forelå nødverge, men gir den tiltalte betydelig forståelse og sier han handlet i berettiget harme
     (Aftenposten 28.11.2013/4)